Sådan får vi mere liv i bymidterne

Mange steder er de klassiske bymidter under pres - men hvor trængte er de? Det giver fire eksperter deres bud på og kommer med forslag til, hvordan bymidter får mere liv. 

"Presset på vores bymidter udgør et kæmpe problem, og sådan har det været længe," siger Henrik Steen Sørensen, arkitekt og regionsdirektør i Kuben Management, der rådgiver eksempelvis kommuner, projektudviklere og boligselskaber. 

Gradvist er talrige bymidter blevet tømt for funktioner: Butikker er lukket i stort tal, ligesom banker, posthuse, uddannelser, rådhuse, politistationer, kultur og andre offentlige tilbud. Noget er flyttet til byernes udkant og industrikvarter, andet er rykket til større byer, og noget er helt forsvundet. Og nethandel og konkurrence fra de allerstørste byer presser de tilbageværende udvalgsbutikker, særligt inden for sko, tøj/mode og bøger. 

Trækker liv ud af bymidter

Den helt store snyder er i Henrik Steen Sørensens øjne de såkaldte aflastningscentre, hvor byrådene giver grønt lys til dagligvarebutikker og storbutikker i udkanten af byerne, ofte ved store indfaldsveje. Tanken var, at butiksarealer i periferien skulle aflaste bymidterne, fordi det er let at komme til og fra de nye butiksområder, både for lastbiler med varer og for kunderne. Men bymidterne er ikke bare blevet aflastet; de risikerer mange steder at blive drænet for liv. 

"Aflastningscentre trækker liv ud af bymidterne, og nogle steder har det stået på siden 1990'erne. Vi anbefaler i stedet, at kommunerne dels fastholder eksisterende dagligvarebutikker og større butikker i bymidterne, dels arbejder på at trække nye butikker til bymidterne og siger nej til placeringer i periferien. Det kræver blandt andet, at bymidterne har P-pladser, og her kan kommunen gøre en indsats sammen med projektudviklere og boligselskaber, fx ved at opkøbe faldefærdige ejendomme, så der i stedet kan etableres parkering," siger Henrik Steen Sørensen. 

Boliger kan give mere liv

En anden anbefaling fra Sørensen og Kuben er at skabe flere boliger i bymidterne. 

"Mange seniorer i villakvarterne vil gerne ind og bo i bymidterne. De fleste vil gerne have noget mindre og blive i deres lokalområde, og nogle vil bo tæt på stationen, fordi de har droppet at køre bil eller måske snart gør det. Men bymidterne mangler boliger. Derfor opfordrer vi til, at kommunerne gør det muligt at etablere flere boliger, fx for lokale boligselskaber eller ved at lade udlejere omdanne tomme lokaler i yderkanten af bymidten til boliger," fortæller Henrik Steen Sørensen. 

Flere boliger i bymidterne vil samtidig styrke den lokale købekraft og give mere byliv, og dén anbefaling fra Kuben Management får delvis opbakning fra Realdania. Den gigantiske pengetank har i 25 år støttet "det byggede miljø" og søsatte i 2024 en bymidtepulje på i alt 80 millioner kroner, målrettet byer med 4.000-20.000 indbyggere. Her er sigtet at tilføre flere funktioner og styrke bylivet i mere bred forstand, ikke specifikt handelslivet. 

"Når vi uddeler støtte, er formålet at skabe mere aktivitet og liv i bymidterne, ikke mindst i tomme bygninger. De nye aktiviteter skal helst bidrage til en økonomi, så ejendomme løbende bliver vedligeholdt og ikke står og forfalder. Det kan fx ske ved at etablere boliger i tomme lokaler i de "tynde ender" af handelsgaderne som del i større projekter," siger projektchef Ditte Marquard Jessen, der er uddannet arkitekt og byplanlægger. 

Realdanias bymidtepulje løber frem til udgangen af 2027, og foreløbig er der udbetalt eller reserveret omkring 35 millioner kroner. En del af støtten er gået til Asnæs i Nordvestsjælland. Her er forpladsen foran stationen ved at blive moderniseret, så den bliver mere indbydende og skaber bedre rammer for byliv. 

Desuden uddelte Erhvervsministeriet lige før påske 2025 knap 50 millioner kroner fra en bymidtepulje under EU. Pengene gik til 9 projekter med i alt 16 danske byer, heriblandt Høng, Jyderup, Kalundborg og Sorø. 

Giv lov til mere

Nordicals Sjælland opfordrer byråd og rådhuse til at være mere fleksible. 

"Nogle steder er lokalplanerne for bymidter 30 år eller endnu ældre. Det betyder nogle gange, at vi må sige nej til lejere, der fx vil drive skønhedssalon eller sundhedsklinik eller vil åbne fitness i tidligere butikslokaler. Men det er ikke altid realistisk, at der dukker en ny butik op, hvis den gamle er lukket, så det vil være en fordel for livet i bymidterne, hvis reglerne bliver gjort mere liberale," pointerer partner i Nordicals Sjælland Kenneth Hansen. 

Flere indbyggere

Institut for Fremtidsforskning påpeger, at der også er lyspunkter, selv om mange bymidter har det svært. 

"Situationen er ikke ligefrem blevet bedre gennem de seneste fem år, men byer og kommuner har altid selv indflydelse på, hvordan de former deres fremtid. Vi anbefaler et bredt samarbejde, der inddrager både kommune, handelsforening, udlejere og investorer, foreninger og kulturliv. Det stigende indbyggertal i Danmark påvirker ikke kun de allerstørste byer; mange købstæder står også til at få flere indbyggere de kommende år," understreger forskningschef og fremtidsforsker Carsten Beck. 

Han tilføjer, at forskydningen mellem aldersgrupper kan gavne flere typer af butikker og servicetilbud i bymidterne. 

"Vi får flere børnefamilier, som ofte har en travl hverdag, og det kan være en fordel for take-away-steder. Gruppen af seniorer vokser allermest, og det fremmer væksten i sundhedstilbud, fx brilleforretninger og butikker med høreapparater. Det er også en fordel for spisestederne, fordi seniorer har tid til at gå ud at spise - og mange har en ganske sund økonomi.