Efterspørgslen på boligejendomme er steget under COVID-19

Investorer søger mod boligejendomme i krisetider – med god grund. Stabile lejeindtægter, som historisk set ikke falder, giver et solidt alternativ til et mere volatilt aktiemarked. 

Landets investorer har siden COVID-19’s udbredelse kunnet følge med i store fald på det globale aktiemarked, og selv om man har set en vis form for stabilitet indtræffe inden for de seneste uger, er der stadig god ræson i at kigge sig om efter stabile alternativer til aktier og obligationer.

Flere af landets investorer har vendt blikket mod boligejendomme i landets største og mellemstore byer, hvor lejeniveauerne historisk set holder et stabilt niveau – også i krisetider.

”Efter en brat opbremsning i efterspørgslen på boligejendomme ved COVID-19’s indtog, har vi de seneste uger oplevet, at flere af vores forretninger mærker fornyet efterspørgsel. Typisk giver investorerne udtryk for, at de vælger netop boligejendomme, fordi lejeniveauerne ikke påvirkes af det øvrige marked, der pt. er ramt af usikkerhed,” siger Erik Andresen, administrerende direktør, Nordicals erhvervsmæglere.

Kæden har 23 forretninger på landsplan, og det er særligt boligejendomme i prislejet 5-40 mio. kr., hvor antallet af henvendelser er stødt stigende, siden det generelle marked faldt markant tilbage i starten af marts.

Efter pensionsselskaberne og de institutionelle investorer har taget ”en dyb indånding”, ser vi transaktioner, som er opstået før COVID-19 blive afsluttet, og vi ser også nye aktiviteter, der igangsættes,” siger Erik Andresen.

Lejepriserne opretholdes

I krisetider ses det typisk, at ejendomspriserne falder med det øvrige marked. For lejeniveauerne er det dog en anden sag.

”Historisk ændrer huslejen sig ikke under en finansiel krise. Der er ikke tradition for, at man beder om huslejenedsættelser hos sin udlejer, hvor der er indgået kontrakter om, hvor meget man skal betale. Alternativt skulle lejerne finde et billigere sted at bo, men en flytning er altid dyr,” siger Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank.

Derudover peger han på, at flere typisk vil leje end eje i krisetider.

”Særligt førstegangskøbere vælger måske at sætte deres første køb af bolig på hold, til en krise er drevet over. Derudover vokser andelen af arbejdsløse, og for nogen betyder det desværre, at de må skære ned på deres omkostninger og vælge en ejerbolig fra til fordel for en billigere lejebolig.”

Danskerne vil bo i byen

En stor del af boligmassen i storbyerne er ældre ejendomme, hvor boligreguleringsloven styrer, hvad en bolig må koste. Der er dog også en række nyere byggerier, der er underlagt markedskræfterne – og her betyder urbaniseringen, at priserne enten opretholdes eller fortsat vil stige, også selv om det øvrige marked går ned.

”Danskerne vil bo i byerne. Ikke kun i hovedstaden og i Aarhus, men også landets næststørste byer oplever i disse år markant befolkningstilvækst, og den tendens ser ud til at fortsætte. Med et udbud, der ikke følger med efterspørgslen, vil lejepriserne holdes oppe."

- Erik Andresen.

Landets vækstbyer blomstrer op

En ny analyse fra Spar Nord viser, at Danmark får brug for 240.000 nye boliger i de næste 25 år. Med et boligudbud på 21 pct., er det Københavns Kommune, der skal vokse mest målt på antallet af boliger frem mod 2045. Det svarer til 67.000 nye boliger.

Men også flere jyske kommuner ligger højt på listen. Faktisk er Skanderborg Kommune den ubestridte højdespringer og topper listen med et øget boligudbud på 24 pct. svarende til 6.400 boliger, mens Horsens ligger på en tredjeplads lige efter København. Her skal boligmassen udvides med 21 pct. svarende til 9.000 nye boliger.

”Denne udvikling skyldes bl.a., at disse byer ligger i pendlerafstand til Aarhus og Trekantområdet. Der er ikke langt til motorvejen, og man får samtidig adgang til smuk natur, uden at man skal betale lige så meget som i landet allerstørste byer,” siger Erik Andresen, Nordicals.

Mikkel Høegh, Jyske Bank, supplerer:

”Den stigende boligmangel kombineret med en lav rente resulterer i en forholdsvis stabil indtjening fra en velbeliggende ejendom, hvor tomgangsraterne er historisk lave.  Samlet set gør det markedet for investeringsejendomme attraktivt for både private og store institutionelle investorer.”

Ikke udsigt til langvarige fald i ejendomspriserne

En stigende efterspørgsel efter et sted at bo vil på længere sigt kunne betyde, at man kan sætte huslejen op i lejeboligerne.

”Den husleje, man kræver for en bolig, bestemmer i sidste ende den salgsprisen. Derfor mener jeg ikke, at vi vil se et langvarigt fald i ejendomspriserne, selv om de formentlig vil tage et lille dyk som følge af COVID-19,” siger Erik Andresen og fortsætter:

”Desuden vil udbuddet af fornuftige lejeboliger i de større byer ikke kunne følge med efterspørgslen, og den slags afspejler sig som regel i stigende priser.”