Sag | 10.07.2024
Rødstenskarré i Odense C skifter hænder i handel, der kan indikere opblødning i transaktionsmarkedet for klassiske rødstensejendomme. Det vurderer partner Morten Nielsen hos Nordicals Odense.
En klassisk rødstenskarré med 54 lejemål i Odense C er netop blevet handlet.
Det oplyser partner Morten Nielsen hos Nordicals Odense, der har formidlet salget.
Det drejer sig om en boligudlejningsejendom på Astrupvej 27-33 med et samlet etageareal på 3.716 kvadratmeter. Langt hovedparten af boligerne er toværelseslejligheder på 56-65 kvadratmeter, hvilket sammen med den bynære placering og beliggenheden tæt på store uddannelsesinstitutioner gør den fuldt udlejede ejendom attraktiv.
”Handlen bekræfter vores opfattelse af, at vi ser en lille opblødning i markedet med begyndende interesse igen for klassiske rødstensejendomme. Vi kan mærke, at både køber og sælger gerne vil finde hinanden igen, hvilket bliver forstærket af, at sælgerne generelt har fået en mere realistisk tilgang til en lavere prissætning,” forklarer Morten Nielsen fra Nordicals Odense.
Lokale, private ejendomsselskaber bag køb og salg
Bag opkøbet står et lokalt, privat ejendomsselskab, som overtager boligudlejningsejendommen fra et andet lokalt, privat ejendomsselskab.
Køber ønsker at videreudvikle ejendommen og udnytte dens store potentiale.
Seneste artikler
Frederikshavn får fordele af forsvarsmilliarder
NRGi og Nordicals går sammen for at styrke den grønne omstilling i ejendomssektoren
125 boligenheder i Odense solgt for trecifret millionbeløb
Nordicals fortsætter væksten i 2025
Nordicals udpeget som rådgiver på Nykredits porteføljesalg af Spar Nords ejendomme
Til top