Organisation | 09.01.2026
Lene Thiim Roelsen er blevet udnævnt til partner i Nordicals Esbjerg. Hun skal som kulturbærer videreudvikle og understøtte Nordicals’ markedsposition.
Lene Thiim Roelsen er pr. 1. januar 2026 indtrådt som partner i Nordicals Esbjerg. En position hun fremadrettet skal bruge til at styrke Nordicals Esbjergs allerede stærke markedsposition.
”Jeg vil fortsat varetage de samme opgaver som i dag, men der kommer også nye til. Blandt andet ledelsesansvar – også i forhold til personalet. Jeg er en type, der gerne vil udfordre mig selv løbende, så jeg glæder mig virkelig til det. Samtidig sker det på et tidspunkt, der giver mening for os alle,” fortæller Lene Thiim Roelsen.
Lene Thiim Roelsen har mere end 15 års erfaring hos Nordicals med rådgivning indenfor salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme. Først hos Nordicals Sønderjylland og siden hos Nordicals Esbjerg.
Forskellige styrker
Lene Thiim Roelsen er internt i Nordicals kendt for sin faglige styrke og store dedikation. Det er dermed også en kulturbærer, der nu indtræder som en del af partnerkredsen.
”Hun er vanvittig dygtig og har i den grad allerede bevist sig selv. Og så har vi en virkelig god kemi. Vi spiller hinanden bedre, fordi vi har forskellige styrker, og det formår vi at bruge til det fælles bedste”, siger René Lennart Madsen, der også er partner i Nordicals Esbjerg.
Med tilføjelsen til partnerkredsen tager Nordicals Esbjerg både et skridt i retning af generationssikring og yderligere oprustning i markedet. En oprustning der også vil inkludere tilføjelser til Nordicals Esbjergs 7 medarbejdere og en udvidelse af deres nuværende kontor.
Lokal profil
Lene Thiim Roelsen er født og opvokset i Ribe, og i 2022 flyttede hun tilbage til byen med sin familie. Det er dermed en lokalkendt profil, der lægger stor vægt på et stærkt netværk og en professionel og tillidsfuld rådgivning.
Nordicals Esbjerg drives fremadrettet af de tre partnere René Lennart Madsen, Martin Lind Bachmann og Lene Thiim Roelsen.
Til top