Svendborg ændrer strategi for at imødekomme fremtidens vandudfordringer

Markedsudvikling | 14.11.2024

Ligesom mange andre danske havne- og kystbyer er Svendborg udsat ved oversvømmelse i tilfælde af stormflod og forhøjet vandstand. Den sydfynske kommune har dog en helt anden tiltag til at transformere havnearealer til moderne bydele. For én ting er sikker; havnen skal ikke bygges til med boliger.

Nordicals’ fokus på byudvikling og klimatilpasning fortsætter i denne artikel, hvor vi her zoomer ind på klimasikring og -tilpasning i Svendborg.

For hvordan skal abnorme mængder nedbør tænkes ind i moderne byudvikling? Hvordan påvirker fremtidens – formentligt endnu – større mængder vand fra baglandet – fra åer og søer etc. – byer? Og hvordan skal fremtidens byer, der er særligt udsatte, fordi de er bygget i områder, hvor grundvandsspejlet allerede i dag ligger tæt på overfladen, klimasikres og -tilpasses? Og hvordan bliver havne- og kystbyer mindre udsatte over for oversvømmelse i tilfælde af stormflod og forhøjet vandstand?

I det nye Nordicals MarketForesight Q4 2024, som kan downloades gratis her, ser vi nærmere på, hvordan forskellige byudviklingsprojekter rundt i landet forbereder sig på en fremtid, hvor klimaændringer – især stigende vandmængder – forventes at udgør en stærk voksende udfordring for mange byer, herunder for projektudviklere og ejendomsinvestorer.

Læs også ”Sønderjyske byer er bevidste om fremtidens stigende vandmasser”

Svendborg går en anden vej
Grundet sin lange, maritime historie har sømænd og hippier i hobetal søgt mod Svendborg, som i flere århundreder har orienteret sig mod de syv verdenshave og mere nære farvande.

Historien gør, at havnen – med dens særlige maritime miljø – spiller en både geografisk og følelsesmæssig altafgørende rolle, når byudvikling, herunder transformation af de gamle industrihavnearealer, debatteres politisk, i erhvervslivet og blandt de stolte indbyggere.

For én ting er sikker; havnen skal ikke bygges til med boliger.

Den begyndende transformation af en stor del af Svendborgs industrihavn er for alvor skudt i gang med åbning af den maritime uddannelsesinstitution Simac støttet af A.P. Møller – Mærsk, som netop blev grundlagt i Svendborg.

Simac, som er en forkortelse for Svendborg Internationale Maritime Academy, er opført, så bygningen kan tåle oversvømmelse, ligesom inventaret forholdsvis let kan sættes en etage op.

”Oprindeligt havde kommunen planer om at klimasikre byen ved at bygge store sluser til at kunne lukke hele inderhavnen af med i tilfælde af stormflod eller lignende enorme mængder vand. Dog har man indset, at det er et urealistisk projekt, fordi anlægsomkostningerne simpelthen er alt, alt for store,” forklarer Ulrich Nielsen, partner og erhvervsmægler i Nordicals Svendborg.

I stedet har man i forbindelse med udviklingen af ”Fremtidens Havn” vedtaget – og er i gang med – at klimasikre Søndre Havn, Kullinggade og Den Blå Kant, som er et nyetableret byrum mellem by og vand. Den Blå Kant betegnes som et ”risikoområde”, der igen er opdelt i en ”Blå zone”, som kan forventes at blive oversvømmet, og i en bagvedliggende ”Beskyttelseszone” ind mod selve byen.

Nej tak til boliger på havnen
I modsætning til stort set alle andre byer ved vandet ønsker Svendborg Kommune – som nævnt – ikke give mulighed for at opføre boliger på Svendborg Havns kajarealer.

”Det skyldes to ting. 1: Man ønsker ikke monotont betonbyggeri, hvor der ingen liv er i dagtimerne. 2: Man er bange for, at boligbyggeri kan begrænse mulighederne for især erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kulturlivet, som netop er de tre ting, der satses på i udviklingen af havnearealerne,” forklarer Ulrich Nielsen.

Nye og tidssvarende bliver dog ikke forbigået i det storstilede konverteringsprojekt ”Fremtidens Havn”. I april 2023 vedtog kommunalbestyrelsen en principbeslutning om at genåbne Kobberbækken, og der arbejdes i øjeblikket på at skaffe finansiering til projektet, som også omfatter boligbyggeri.

”Kobberbækkens genåbning fremmer kvaliteten og værdien af det boligområde, som planlægges på Godsbanearealet. Byrummene i bebyggelsen får en større rekreativ værdi, og boligernes værdi forøges af det rekreative blå/grønne element,” vurderer Svendborg Kommune.

Flere klimatiltag -og sikringer
Hos Nordicals Svendborg bemærker Ulrich Nielsen, at det kommende boligbyggeri på arealerne, hvor Kobberbækken skal fritlægges, forventes at skulle bygges, så underetagen også her skal kunne tåle oversvømmelse.

En genåbning af Kobberbækken er ifølge kommunalbestyrelsen en enestående mulighed for at imødegå klimaforandringer, som giver flere og kraftigere skybrud.

Ved en genåbning med tilpasning til de forøgede vandmængder vil man efter alt at dømme kunne undgå de skader, oversvømmelse normalt forårsager.

I Svendborg Kommunes klimasikring- og udviklingsplaner indgår blandt andet også en hovedpumpestation og Svendborg Geohavnepark, som både rummer formidling af Svendborgs maritime dna, kulturarven og Geopark Det Sydfynske Øhav – og samtidig giver mulighed for endnu mere leg, bevægelse og ophold på Fremtidens Havn.

Læs også ”Befolkningsvækst og transformation af havnen løfter Svendborg”