Sag | 07.09.2026
Nordicals Fyn har netop formidlet salget af ejendommen på Norgesvej 17 i Svendborg.
Ejendommen er beliggende i Svendborgs østlige erhvervsområde med kort afstand til motorvejstilslutning og omfatter en velholdt lager- og produktionsejendom på i alt 2.509 m². Kombinationen af en attraktiv beliggenhed, gode logistiske forhold, fleksible anvendelsesmuligheder og en høj vedligeholdelsesstandard har gjort ejendommen særdeles attraktiv og eftertragtet i markedet.
Det er indehaver Niels Peter Nøddeskou-Fink, der har varetaget forhandlingerne og han fortæller:
"Ejendommen opnåede stor interesse kort efter, at den kom på markedet, og vi havde flere seriøse henvendelser gennem hele salgsprocessen. Det understreger den positive udvikling, vi oplever på erhvervsejendomsmarkedet i Svendborg, hvor efterspørgslen efter velbeliggende erhvervsejendomme fortsat er stærk. Derfor glæder det os naturligvis, at det er lykkedes at gennemføre handlen på relativt kort tid og finde den rette løsning for både køber og sælger."
Svendborg oplever i disse år en fortsat positiv udvikling på ejendomsmarkedet med fokus på vækst, attraktive erhvervsområder og et stærkt investeringsmiljø.
Vi ønsker både køber og sælger et stort tillykke med handlen og takker alle involverede parter for et godt samarbejde gennem hele processen.
Til top